Dansk     
English   
Deutsch 
 

Haven
"Mange spændende og eksotiske planter"

Ejendommen
Huset
Haven
Skoven
Sø og strand
Alle årstider

Bornholm
Øen rundt
Vores favoritter
Ideer til børn
Transport
Indkøb
Links

Udlejning
Praktisk
Kalender
Priser
Kontakt

Øvrige
Galleri 1
Galleri 2
Galleri 3
Galleri 4
Galleri 5
Galleri 6
Galleri 7

Galleri 8


   
R. Gartendirector Glocker                                          Hus & have fra syd                                             Rododendronbed øst

Haven er på ca. 3300 m2. Den er omkranset af 100 år gammel bøgefredskov mod nord, øst og vest. Mod sydøst ligger nabogården "Gulhave" og en lille gran- og birkeplantage, og mod sydvest er der græsmarker. Haven er omgivet af et dyrehegn med låger direkte til fredskoven. Hegnet forhindrer til dels de usædvanligt mange rådyr i området i at spise alle planterne (den opgave klares i stedet af harer og af og til kaniner). Haven er opdelt i flere afsnit, og der er flere spændende og sjældne planter. Enkelte er plantet af de tidligere beboere fra Bornholms Statskovsdistrikt, men de fleste har vi selv plantet.

Inderhaven ligger umiddelbart syd for huset. Her er der en dejlig stor sandstensterrasse, som er det foretrukne grill- og opholdssted om sommeren. Der er parasol, bord, stole og en kuglegrill. Ved siden af terrassen er der en lille sandkasse. Fra terrassen kan man nyde det gamle krogede æbletræ, som skygger behageligt på gårdspladsen. Man kan også betragte flere andre træer, buske og palmer, bl.a.: tempeltræ, akacie, småbladet lind, rododendronner, kvæder, hørpalme, hostaer, figentræ, kejserbusk, europæisk viftepalme, Butia palmer, syrisk rose, syren, forsytia, spiræa m.fl.

Yderhaven kaldes pompøst "græsengen", og den er adskilt fra inderhaven af en gammel bøgehæk. Mod syd og vest er yderhaven omkranset af kirsebærlaurbær. Der findes også en Europæisk viftepalme, 2 Wagners hørpalmer, et lindetræ og en sørgebirk. Mod syd ligger "Gulbakkesø", som er ca. 25 meter lang og 1.80 meter dyb på midten. I yderhaven er der god plads til boldspil o. lign., og der er opstillet 2 mål. Se også om du kan finde det hemmelige øldepot. Husk venligst at erstatte forbrug.

"Legepladsen" ligger mod sydøst. Mod syd er legepladsen adskilt fra skovstien af cypres, thuja og hjertetræer. Der er et gyngestativ med 2 gynger, en stor havetrampolin samt en bænk. Mod øst og nord er der bl.a. cypresser og kirsebær.

Frugthaven og bålpladsen ligger øst for huset. I frugthaven er der 12 æbletræer, 2 pæretræer, 2 kirsebærtræer og en række bærbuske (stikkelsbær, ribs, solbær, jostabær, brombær og blåbær). Der er også flere andre buske og træer, bl.a. mange rododendronner. Bålpladsen er omgiver af planter og behagelige stole, hvor man kan sidde og nyde bålet. Bemærk venligst, at det er strengt forbudt at tænde bål efter længere perioder med tørke, da der er ca. 24 km2 skov i mindre end 3 meters afstand fra bålet! Nær bålpladsen er der et gammelt stort sjældent morbærtræ. Der er også et valnøddetræ, blommetræer, magnolier og et tempeltræ.  Nord for bålpladsen ligger "kaninhøjen", som har fået sit pompøse navn af vores børn efter den kanin der af og til ses her. Kaninhøjen er omgivet af et rododendronhegn.

Nord for huset er der et æbletræ, pæretræ, taks, slyngplanter, en parasolgran og et lille tempeltræ. Mod nord hæver skovbunden sig gradvis op mod Bornholms højeste punkt "Rytterknægten". I skovbunden ses mange spredte klippestykker. Skoven nordvest for Gulbakkehus er et yndet sted at gå på jagt efter kantareller.

Interesserede er meget velkomne til at se en detaljeret plantelisten med botaniske navne.